Bogen ”Evaluering som samarbejde om fælles løsninger” indeholder en værktøjskasse til institutioner, organisationer og andre, der vil bruge evaluering som et redskab til en udvikling af kvaliteten.
Bogen er udkommet på Tenakel.
Evaluering kan let opfattes, som et tilbageblik på ting, der er sket, og aktiviteter, som er gennemført. Men evaluering bør i langt højere grad være en tilgang til fælles udvikling i organisationen, hvor evaluering bruges som en mulighed til at skabe fælles læring og på det grundlag til at udvikle løsninger til praksis.
Det er et af hovedbudskaberne i bogen ”Evaluering som samarbejde om fælles løsninger”, som netop er udkommer på Tenakel.
Kollaborativ Evaluering
I bogen introducerer de to forfattere, cand.mag. og ph.d. Camilla Kølsen Petersen (t.v.) og cand.mag. Astrid Pinholt Søndergaard (t.h.) begrebet ”Kollaborativ evaluering”, som deres særlige tilgang til at arbejde med evaluering.
”I Kollaborativ Evaluering er ”det fælles” det vigtige. Det fælles samarbejde, den fælles indsats, den fælles forståelse af, hvad udfordringerne og problemerne er, samt det fælles engagement i at løse dem. Samtidig ligger der i det kollaborative, at når vi etablerer et fælles samarbejde og lykkes med det, er vi i stand til at lave nye løsninger. Vi får engageret den viden og det potentiale, der ligger både hos ledere og forskellige grupper af medarbejdere, ” siger Camilla Kølsen Petersen.
Hendes medforfatter, Astrid Pinholt Søndergaard, fremhæver, at Kollaborativ evaluering er blevet ekstra relevant, fordi evaluering på mange områder er blevet et krav, som er fastsat ved lov.
”Bogen passer til de fagområder, hvor der er et lovkrav om evaluering. Med Kollaborativ evaluering ønsker vi at balancere lovkrav med medarbejdernes arbejde med evaluering. Det betyder, at evalueringen ikke bare kommer oppefra, men bliver relevant for praksis, ” siger Astrid Pinholt Søndergaard.
Årelang erfaring med evaluering
De to forfattere har begge arbejdet med evaluering i en årrække. De beskriver, at evalueringer ofte bliver gennemført som en proces, hvor evalueringens opgaver uddelegeres. Det betyder ofte, at der i evalueringsprocessen ikke opstår et reelt samarbejde mellem niveauerne i organisationen.
”Folk ved godt, at de skal bruge hinanden til at løse opgaven, men de uddelegerer: Du gør det, jeg gør det – og så er vi færdige, men der bliver ikke arbejdet med en fælles forståelse og løsning. Derfor er næste skridt kollaborationen, hvor vi går ind og siger: Vi må have en fælles forståelse af, hvad udfordringen er, og vi må arbejde med at nå de fælles løsninger, ” siger Camilla Kølsen Petersen.
Tre faser i Kollaborativ Evaluering
Forfatterne deler arbejdet med Kollaborativ Evaluering op i tre faser med tilhørende manifestpunkter:
- Planfasen: Praktikere skal ikke evaluere alt hele tiden. I Planfasen fokuseres og planlægges evalueringsprocessen, så den er relevant for videreudvikling af praksis samtidig med, at der tages højde for lovkrav.
- Udtryksfasen: Læring og udvikling skal styrkes. I Udtryksfasen gennemføres målsætning og evalueringsnedslag, så læring om og udvikling af praksis fremmes undervejs i processen.
- Indsigtsfasen: Fælles indsigt skal give nye fælles løsninger. Fælles læring og indsigt er grundlaget for nye fælles løsninger, der kan evalueres.
Camilla Kølsen Petersen og Astrid Pinholt Søndergaard omtaler de tre faser som deres ”ledestjerner”. De samler faserne i ”Bølgemodellen”, der viser nødvendigheden af samspillet i de tre evalueringsfaser, når det handler om at fremme koordinering og samspil mellem retning og udvikling, det vil sige samarbejde mellem ledere og medarbejdere.
Hver bølge gennemgår evalueringens tre faser. I ”Retningsbølgen” beslutter man det overordnede fokus for evalueringen og angiver overordnede mål for evalueringsprocessens overordnede fokus. I ”Praksisbølgen” udmøntes Retningsbølgens fokus til en helt konkret praksis, som praktikerne selv vælger, og som de finder relevant og motiverende at evaluere og lære mere om og udvikle.
En redskabsbog
De mere teoretiske overvejelser bag Kollaborativ evaluering, de tre faser og Bølgemodellen, beskriver Camilla Kølsen Petersen og Astrid Pinholt Søndergaard i bogens sidste del. Den første del består af redskaberne til at arbejde med de tre faser Plan, Udtryk og Indsigt, og redskaberne bygger på erfaringer, forfatterne har hentet ude i praksis, blandt andet i Gladsaxe Kommune.
”Det er først og fremmest en redskabsbog, hvor man kan bruge de trin, der giver mening i den konkrete situation. Vi beskriver i detaljer, hvordan vi på de enkelte trin anvender de konkrete redskaber. Hvad formålet er, hvad resultatet bliver, og hvordan vi kan arbejde videre med det, ” siger Astrid Pinholt Søndergaard.
Som eksempel på et af bogens redskaber nævner forfatterne ”Situationsanalysen”, som blandt andet kan bruges til at opbygge og kommunikere om en fælles forståelse for den praksis, man gerne vil undersøge og udvikle gennem Kollaborativ Evaluering, for eksempel i en børneinstitution.
”Pointen i situationsanalyse for eksempel i en børneinstitution er at se på, hvorfor laver vi bestemte aktiviteter i praksis? Og – ikke mindst – hvad lærer børnene af det, vi gør? Lærer børnene det vi tror, de lærer? I Situationsanalysen finder vi frem til de antagelser, der ligger bag vores handlinger i praksis, og den viden er det relevant at undersøge og udforske i Kollaborativ Evaluering. Den viden er grundlaget for udvikling af praksis, fordi vi kommer til at forstå sammenhængen mellem en aktivitet og dens mål, ” siger Camilla Kølsen Petersen.
Forfatterne mener, at bogen er et værdifuldt bidrag, og at den mangler i evalueringspraksissen i dag. Derfor forventer forfatterne, at store del af den offentlige sektor, hvor der findes lovkrav om evaluering, blandt andet daginstitutionsområdet, folkeskolen og sundhedssektoren, kan bruge bogen. De tænker også, at bogen kan gøre en forskel for private virksomheder, der for eksempel ønsker at evaluere it-implementeringer og lignende organisatoriske forandringer med henblik på fortsat udvikling.
Faktaboks
Camilla Kølsen Petersen
- Camillas mission er at understøtte forandringsprocesser gennem læring om praksis
- Hun er cand.mag og ph.d. og lektor i Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet indenfor forskningsområdet Informationssystemer. Her arbejder hun med digitale forandringsprocesser, digitale kompetencer og ledelse
- Tidligere har Camilla bl.a. i 10 år arbejdet som innovationschef og leder af People, Technology, and Business Lab på Alexandra Instituttet og i to år som forsker i uddannelsesvidenskab på SDU
- I de sidste 20 år har Camilla arbejdet med forandringsteori og innovativ evaluering inden for uddannelse og digitalisering
- Camilla er stifter af virksomheden UGLA Insights
Astrid Pinholt Søndergaard
- Astrids store passion er læring, og hvordan man skaber meningsfuld forandring i praksis, forandring som styrker det, vi er optagede af, og det vi gerne vil blive endnu bedre til
- Astrid har en baggrund som projektleder af udviklingsprojekter og har stor erfaring med innovativ evaluering, brugerinddragelse i udviklingsprocesser, metodeudvikling og undervisning
- Hun er cand.mag. i filmvidenskab og medier og er uddannet meritlærer fra VIA University College. Den baggrund kombinerer hendes projektledererfaring med viden om læring, motivation, kompetenceudvikling og undervisning
- Astrid er stifter af UGLA Insights.